Coaching

Coaching er en effektiv vej til varige resultater – hvad enten det drejer sig om ledere eller andre. Coachingen strækker sig over et stykke tid, hvor der er mulighed for at både undersøge, afprøve og fastholde nye kompetencer og nye evner. Coaching tager udgangspunkt i en eller flere konkrete arbejdsmæssige eller personlige problematikker, temaer eller situationer, hvor der er behov for nye vinkler eller kompetencer til at forandre situationen eller løse problemet. I forhold til traditionel træning opleves coaching derfor ofte relevant og effektivt lige fra starten.

Coaching kan foregå individuelt eller i teams - men uanset formen hjælper det den eller de, der coaches med at skabe overblik og mening. Hermed bliver det lettere at skabe forandring eller fokus i en travl hverdag. Ud fra de problemstillinger, du tager op, ser vi på, hvordan du bliver bedre til at indfri de forventninger, du selv og dine omgivelser har til dine resultater.

De problemstillinger, der tages op, kan være af forretningsmæssig, organisatorisk eller mere personlig karakter. I coachingen undersøger vi f.eks. dine egne ressourcer, kompetencer og styrker, måden hvorpå du kommunikerer eller indgår relationer med kolleger eller andre, samt om det matcher de resultater, du gerne vil opnå. Herfra aftaler vi en plan for, hvordan forandringen og udviklingen skal ske, og via coaching følger vi op for at fastholde den ønskede forandring.

Vi leverer typisk:

  • 1:1 coaching
  • Team coaching
  • Executive coaching

Kontakt os hvis du er interesseret i at høre mere om coaching.